Livsbekræftende billeder på en grå efterårsdag
Som fotograf slår jeg mine folder udendørs, jeg elsker naturen og jeg elsker de muligheder jeg har for at bruge naturen og naturens magi i mine billeder. Derudover oplever jeg at både dyr og mennesker er mere afslappede og mere “sig selv” når fotosessionen foregår ude i det velkendte naturlige landskab.
Når man fotograferer udendørs er man selvfølgelig udfordret på en anden måde end når man står i et studie og kan indstille lamper og lys og det KAN ske at en fotografering må rykkes hvis vejret beslutter sig for at “vise tænder”.
Men magien kan sagtens udfolde sig på en helt almindelig grå søndag, det kræver bare en udhvilet 2 årig og en glad vovse 🙂
Har du også lyst til at opleve hvordan du, dine børn, hest, hund eller andre dyr udfolder sig i vores smukke, magiske natur? Så kontakt mig for et tilbud på en fotosession.
Du kan se flere af mine billeder her på hjemmesiden under Portfolio